Skip to content

De indendørs byrum

14. marts 2012

 

Københavns Torvehaller ved Nørreport station har skabt smukke indendørs byrum, ark.Hans Peter Hagens, Arkitekturværkstedet

DK er det jo ikke sommer året rundt og det er også en del år siden al inspiration til byens rum blev hentet syd fra. Byrum fra mere sammenlignelige breddegrader fylder mere nu: Malmø, London, Amster- og Rotterdam og Hamborg for nu blot at nævne nogle af de mere gængse og meget besøgte. Det giver topgod mening at søge inspiration steder, hvor man også slås med stiv kuling og ucharmerende skråregn i stedet for kun at dvæle ved varm silen og milde briser og det så sagt ihukommende at haute couturenu er mere inspirerende end prêt à porter – også selvom det er sidstnævnte, der ligger tættest på det folk faktisk går med.

Så altså, ikke ud med Sienna, München og Madrid – bare fordi der også er god inspiration at hente i Berlin og Boston.

Men når man nu taler om ‘byens rum’ og bruges sprogblomster, der refererer til de rum, vi normalt opfatter som en del af vores bolig, hvorfor så ikke faktisk se på potentialet i de indendørs offentlige rum?

Er tiden ikke langt over klar til at vi ser på muligheden for at skabe flere attraktive indeliggende udendørs rum, som ikke kun er indkøbscentrets trøstesløse bænkearrangement, opstillet med udsigt til evigt grønne ting der vokser i hvidstensdryssede krukker.

Bibliotekerne f.eks. – et yndet sted for voksne mennesker, der ikke nødvendigvis føler trang til kaffe bare fordi de har bevæget sig uden for og gerne vil sidde ned, et potentiale, som når man ser sig rundt på OBA i Amsterdam og København K. for den sags skyld, med al tydelighed viser os de skønne opholdsrum og den efterspørgsel der er, efter denne type rum, hvor man kan ankomme uden egentligt ærinde, hvor man ikke behøver købe købe og hvor man kan sætte sig helt alene, uden at give anledning til mange overvejelser.

Museernes foyer kunne også være en del af vores offentlige opholdsrum – Fosters overdækning af British Museum giver et godt eksempel på en sådant rum.

Mulighederne er mange, området synes noget overladt til de enkelte initiativtagere, blot en opsamling af gode eksempler ville være en stor hjælp og inspiration for os andre.

Når byudvikling ikke alene skabes af byggebranchen

4. januar 2012

Så længe det er kultur og kunst, der skal bruges som drivere i byen, er de fleste arkitekter og planlæggere med på ideen. Men nogengange er det kommercielle tiltag og så er det somom det bliver meget sværere

Sålænge det er kultur og kunsttiltag, der skal være byens drivere er der sjældent modstand hos planlæggerne, men nogengange er det mere kommercielle tiltag, der skal til for at få gang i udviklingen – sådan er det

En skræmmende tanke for nogen netop i byggebranchen: arkitekter, planlæggere, trafikfolk og andre står for skud her. Er det overhovedet muligt at skabe udvikling på andre skuldre end bygningernes, pladsernes og gadens rums?

Og hvis ja, er det så alene gjort med at invitere de omkringboende på kaffe og kyle post-it sedler i regnbuens krappe neonfarver på væggen, tage nogle snap-shots og så melde tilbage at der har været dialog og inddragelse?

Tendentiøse spørgsmål er ofte irriterende og svarønsket forudsigeligt. Men spørgsmålet stilles fordi mange byer jo står med et stærkt ønske om at skabe bedre rammer for byens indbyggere og for de besøgende udefra man rigtig gerne vil have til at frekventere butikker, cafeer  og kunsthuse OG som man også gerne vil have er i byen på den gode måde.

Liv i byen, omsætning i butikkerne, tryghed i gaden – en spiralbevægelse, der gerne skulle bevæge sig opad, for så har man en by i vækst – og det vil mange gerne have.

Investeringer i byudvikling er ofte godt givet ud, men det er også et langt træk. Byer har det med ikke at vokse over en nat – så uanset om jeg tager fejl, at byudvikling kun kan skabes ved nye eller nytænkte anlæg og bygninger, så må noget også til ind i mellem og på vejen osv.

Og hvor kompetencerne indenfor dialog med omkringboende – som vi jo alle i en eller anden forstand er – er klart tilstede hos flere firmaer, skal man nogen gange se noget længere efter de, der kan bidrage lige så fuldgyldigt og meningsfyldt indenfor forretningsudvikling, værdisikring/skabelse i en bys udvikling.

Men det må til – dialogen med developere, investeringskyndige- og villige må meget længere frem i planlægningsfaserne, hvis der skal skabes udvikling i en tid, hvor pengene ikke bare strømmer ind i kassen (om de nogensinde gjorde det!)

Ud med ulysten til det kommercielle marked og ind med en afsøgning af det fælles potentiale der må ligge i at bringe energien fra kunst og kommercialitet ind i samme projekt

 

7 Milliarder indbyggere

3. november 2011

Til trods for alskens muligheder for computeropkoblinger, mobile telefonløsninger og netforbindelser sidder færre og færre af os i vores små stråtækte landsbyer og arbejder hjemmefra. Det kan godt være at vi både sidder i landsbyerne men så er det i vores fritidshus og det kan godt være vi arbejder hjemmefra, men så er det fra forstads- eller cityboligen.

Vi flytter mod byerne og bliver herefter boende i byerne. Og det er hele vejen rundt Klemensker til Rønne, Rønne til Storkøbenhavn, Sønderho til Esbjerg og Esbjerg til Århus eller Odense.

Flere indbyggere i byerne betyder i dansk sammenhæng langt fra 8 mand pr. lejlighed. Det betyder flere lejligheder, tættere bebyggelser med udfordringer omkring byggeafstand til bevaringsværdige bygninger, højdegrænseplaner og B%. den store udforing er hvordan man skaber rum, samtidigt med at bylivet fastholder de kvaliteter vi også går efter.

Intensivering af byarealerne udfordrer vores anvendelsesmuligheder af dem. Tidligere var der i min lokale park en masse ‘græsset må ikke betrædes’ skilte. Det måtte de ikke og det blev de heller ikke. Det er nu en helt uholdbar og passé holdning, for hånd i hånd med en intensivering af arealerne går et behov for at fjerne forbudsskilte og mure og lade os strømme ind og bruge de mange hengemte arealer og skabe plads til det moderne byliv.

Når KU LIFE på Frederiksberg åbner en cafe og om ikke så længe fjerner bastionen mod Bülowsvej, åbner der sig en ny for- eller baghave til gavn for hele området. Det eftertragtede  udeliv, den tryghed andre mennesker som udgangspunkt bringer, ambassadørerne for dette nye grønne åndehul, som kerer sig om dets vedligehold og er imod hærværk…listen er lang og det er svært at se ulemperne for at åbne arealerne og invitere indenfor.

I slutningen af 1700tallet lagde man haverne på Frederiksberg om til romantiske haveanlæg – nu skulle får græsse i en mild tåge, der stille lå over enge og ruiner i det fjerne. Med dette greb, som de enormt mange daglige brugere fortsat nyder godt af, skabtes i moderne terminologi et rum tæt på byen, der tilgodeså vores trang til landskabelige.

Lundgaard og Tranbergs vinderforslag til udbygning af KU LIFE

Fremtidens udfordringen er at skabe uderum i dagens bymæssige sammenhænge – gerne så de også mere end 200 år efter bærer kvaliteter i sig, der dagligt glæder og beriger.

For hvordan sikres den fornødne kvalitet i de grønne rum mellem bygningerne – måske er en grøn væg somme tider det urbane svar på en rural længsel?

Detailhandlen – mon ikke vi kan gøre det bedre

25. september 2011

 

Det er  ikke indkøbsoplevelsen fra det enorme Supermercado eller industriforstadens indkøbsgigant vi refererer til, når vi taler om de gode indkøbsoplevelser.

Helt klicheagtigt og genkendeligt er det butikkerne i menneskelig skala, med et pudsigt overraskende udbud, en anderledes indretning og en nogen gange meget personlig betjening vi husker og gengiver.

Og når de af os, der skal komme med forslag til nye bydele, så skal folde os ud, bliver det i dette billede, de nye butiksarealer dannes.

Her er ingen smålig skelen til den virkelighed, langt de fleste af os bidrager til:

Det store supermarked, indkøbsmaskinerne, hvor der hverken er grænseoverskridende betjening, finurlige frugtindkøb at gøre eller noget som helst i hverken menneskelig skala eller omsorg for vores trang til stoflighed, æstetiske omgivelser, ægthed og indkøbsrelevans.

Godt så – på den ene side for de store varemaskiner er simpelt hen også så ucharmerende og bringer os æstetisk så langt ud over grænsen, at vi næsten ikke kan ånde.

Ikke så godt så – fordi den designede detailhandel med den totale afvigelse fra hvordan markedet fungerer, ofte resulterer i et ikke realiseret  forslag. Og det kan godt være, at en del af de, der skal betale for at få realiseret forslaget, tilhører den promille, der ikke kan se charmen i den lokale grønthandler med frugt i pyramider og 8 forskellige slags feta i køledisken. Det kan også være, at det er fordi de bare kan se at “maskinerne” i hvert fald virker: Varer ind – affald ud – venderadier og shoppingnære P-pladser – check! så kører det.

Men hvad skal der til, for at man kunne nærme sig noget af den ‘indkøbsoplevelse’, mange af os gerne vil have og dermed erstatte den lave fællesnævner, mange deltager i at vedligeholde, når man med indkøbsvogn XXL går ned af Morgenmadsproduktgade og op ad Juicevej for langt at længe at ende med en topfyldt vogn i kasselinien 28?

Selv om det ikke bliver Torvet i Roskilde eller Svaneke en lørdag formiddag – så må det kunne gøres meget bedre end de storindkøbsområder, som mange afskyer og endnu flere benytter flittigt  Vi må  væk fra de bylivsforslag,  som forudsætter at vi alle – altid – både har lyst, tid og råd til at traske 12 boder rundt for at samle ind til salaten.  Tænk om nogen af de, der kender til byliv og byrumskvaliteter kom ind i kampen og skabte nogle indkøbsområder, der gav modspil og overskud.

 

 

 

Det politiske bylandskab tegner bykvarteret – hvorfor gør kunsten ikke det?

1. september 2011

En af de få gener ved at feriere I det danske sommerland er den krig af reklameskilte langs alle landeveje, der i intens kamp søger at være mest synlig, mest iøjnefaldende og bedst muligt at komme igennem med budskabet om ugens cirkustrup, middelaldermarked, Rasmus Seebach koncert eller loppemarked.

I denne tid er bylandskabet politiseret på den sådan helt enkle, anmassende måde. Her kan man bare se sig om og se hvad naboen stemmer, for politikere er så snu som reklamefolk – de byder ind med varerne, der hvor kunderne er.

Lidt uniformt der hvor jeg bor, hvor der åbenbart hverken er tendens til Dansk Folkeparti eller nogen videre Enhedslistesøgning, men pointen er blot at al hemmelighedskræmmeriet omkring hvad den ene eller anden stemmer, lige så tydeligt lader sig aflæse – om ikke på enkeltperson – så på kvarterer – lang tid før valget. Teorien holder nok ikke til en meningsmåling test, men mon ikke de farver og bogstavsgrupperinger, der er hængt op i lygtepæle og træer har korrespondance med de, der bor bag gadelysets skær.

Hverken rocketscience eller andet – blot en konstatering – og i denne sammenhæng for at dreje fokus mod et mere vedvarende kendetegn ved vores kvarterer – eller snarere et vedvarende fraværende kendetegn.

Kunsten i byen

 

Bjørn Nørgaard i samarbejde med Boldsen & Holm – et af de sjældnere eksempler på bydelskarateristisk kunst

Hvor pokker er den bydelskarakteristiske offentlige kunst?

Ud over lidt mindesmærke over bortgangne sømænd, som naturligvis hinter til nærhed til vandet er der ikke meget der binder Kunsten i Bydelen til min bydel. Og ser jeg mig rundt at det alt for ofte et gennemgående træk: Hvorfor ikke udnytte og drage nytte af en kunstnerisk fokus på de enkelte bydele bydele?

Mest tydelig marker bydelene sig i form af deres variation i kropskulturelle udfoldelsesmuligheder eller show (off) steder som stadions, opvisningshaller og antal fodboldhektarer – alternativt, eller i kombination med et varierende rev af historiske rester placeret mere eller mindre offentligt tilgængeligt i grønne omgivelser med mulighed for udeleg.

Tænk om man kunne bevæge sig gennem bydele og kende dem igen – ikke på mindesten over lokale forhistoriske helte – men på den kunstneriske fortolkning af bydelen – kunne det ikke være noget?

Vindere fundet til Carlsbergs to seneste byrumskonkurrencer

19. august 2011

Kan man gentage en pressemeddelelse på en blog?
Her er i hvertfald et forsøg:

To byrums-konkurrencer på Carlsberg vundet af to nytænkende forslag

en plan for en stationsplads v/MASU Planning - vinder af konkurrencen om stationspladsen

Unge og forholdsvis ukendte tegnestuer har vundet førstepræmie i to åbne
projektkonkurrencer om at udforme to kommende byrum på Carlsberg –
Stationspladsen og Campuspladsen

Carlsberg ejendomme udskrev i maj to åbne projektkonkurrencer om at udforme to
kommende byrum på Carlsberg – Stationspladsen og Campuspladsen. Begge pladser ligger i
området ved stationen Carlsberg og ved et ca. 80.000 kvm. stort, nyt byggeri, som efter
planen bl.a. skal rumme et campusbyggeri til professionshøjskolen UCCs mere end 10.000
studerende.

D. 18/8-11 blev det offentliggjort, hvem vinderne af de to konkurrencer var, og til stor glæde for
Carlsberg Ejendomme, som fra byudviklingsprojektets begyndelse har slået på mangfoldighed,
bæredygtighed og innovation, viste vinderforslagene sig at være i tråd med disse begreber. At
de to tegnestuer samtidig er to relativt unge og ukendte aktører med korte, men lovende cv’er,
er en velkommen overraskelse.

Stationspladsen

MASU Plannings forslag til den nye Stationsplads

Vinderforslaget til Stationspladsen fra “MASU PLANNING” v/ Sune Oslev og Malin Blomqvist
rummer et markant og smukt cirkulært vandspejl, der refererer til den overordnede
landskabsplan og inkluderer praktiske nedgange til parkeringskældre i designet af pladsen.
Funktioner som cykelparkering, pavilloner og opholdsmuligheder indplaceres ligeledes via en
cirkelform, som dommerkomiteen fandt meget velfungerende i det travle byrum.
Granitbelægningen er det samlende element i vinderforslaget til Stationspladsen
Granitfladernes varierede størrelse og farve virker som allerede udlagte trædespor for de
mange tusinde mennesker, der dagligt vil krydse Stationspladsen. Præmiesummen er på 225.000 kr.
Campuspladsen

Campuspladsen by night v/WAW

 

I sit vinderforslag til Campuspladsen introducerer tegnestuen “WAW I/S” v/Sanne Lovén
Damgaard og Kristoffer Nejsum et robust helhedsgreb, der deler pladsen ind i 28 kvadrater i
forskellige størrelser. Disse kan dels udgøre kantzoner, dels være funktionsbestemte arealer
ude på Campuspladsen. Enkelte kvadrater foreslås hævet til brug for ophold, mens et enkelt
forsænkes til et “scenerum”. Samtidig foreslås rustfri stålsøjler med blødt formede
overdækninger placeret i grupper på pladsen. Disse skal skabe en slags overdækning, skabe
rum-i-rummet og reflektere belysningen. Præmiesummen er 150.000 kr.

Andenpræmier og tilkøb

Stationspladsen: Et indkøb på 25.000 kr. for forslaget “Stationspladsen – Velkomst, bevægelse
og ophold” tegnet af 1:1 Landskab v/ Jacob Kamp og Trine Trydeman. Medarbejdere Dina
Brændstrup og Jianzhou Zeng.
Campuspladsen:
En andenpræmie på 75.000 kr. for forslaget “For Foden af Bakken” til
LiWplanning v/ Lisbeth Westergaard og Anne Kathrine Esbjerg og
et indkøb på 25.000 kr. for
“Et Glødende Hjerte” af Birthe Urup Nygaard.

En dommerbetænkning med nærmere begrundelse for præmiering af forslagene kan læses på
www.carlsbergbyen.dk

Alting flyder – og hellere det…

1. august 2011

I en skitseagtig oversættelse af  den gamle filosof Heraklit livsforståelse, kan man ikke gå ind i den samme by to gange. Hos Heraklit var eksemplet godt nok en flod, men meningen med at  alting forandrer sig og intet er konstant holder. Når Politiken tager fat på emnet “En by er faktisk hele tiden ved at forsvinde”, er det samme fascinerende og oldgamle forståelse af vores omgivelser der kommer frem:
alting flyder (Panta Rei ) – alting bevæger sig til alle tider
Det ellers så faste byggede miljø er fyldt med ombygninger, vejopbrækninger, ledningsomlægninger m.v. som godt nok oftest opleves som irriterende og bliv-nu-snart-færdige-agtige, men det er jo bare byens liv og puls der dunker i form af brolæggerjomfruens egen rytme.
Men trods det, at byændringer er noget af det mest oprindelige og uadskillelige fra en byforståelse, giver det alligevel en del udfordringer både at skabe en velfungerende by – ikke set over mange år – men for den daglige bruger og at opleve den attraktive by, når Kgs. Nytorv nu igen igen er under ombrydning.

 

Køge Kyst - en bydel i bevægelse og snart i forandring

Vi har måske en tendens til på den ene side at opfatte byen retrospektivt som en foranderlig masse men aktuelt som en konstant, hvor de daglige ændringer er i vejen.
At leve i rumlen opleves som en udfordring – at mangle søudsigten i 7 år, kan være lang tid for den enkelte – og derfor glemmer vi vel også fra tid til anden byens inderste foranderlige væsen eller synes det er særligt uretfærdigt at ændringerne, pladsomlægningerne, metrobyggeriet osv osv lige skulle være her, hvor jeg bor/arbejder/studerer
Når landets forstæder tager livtag med udviklingen og planlægger nye ændringer, når storbyerne lægger centrale pladser om og når infrastrukturforholdene skal opdateres eller udvides så slår byens puls særlig højt- og naturligvis endnu mere lydhørt, når supermarkedet, boligforeningen og advokatkontoret samtidigt bestemmer sig for også at ændre deres fysiske rammer. Det giver logistik, støj og andre forstyrrelser, men i virkeligheden er den største fare for en byudvikling måske, når pulsen går i stå.
En slem tid for København i den henseende var dengang i 80’erne hvor der ikke var en kran i miles omkreds – byens puls var på stand-by: For det gav måske i virkeligheden anledning til mere – skal vi sige ‘skelsættende’ byomlægninger og beslutninger, tilladelser m.v. på byens vegne end alle de byggepladser og byer der er ved at forsvinde i det daglige byliv i dag.
Så ja, alting flyder, byer forsvinder og andre opstår – men hellere det end de feberredningerne der følger et bymæssigt pulsstop.