Skip to content

Bæredygtig byudvikling fra version 1 til 2

20. december 2010

Hvorfor udelukke biler i dele af bymidten, hvis de - som denne elbil - ikke forurener og man kan dæmpe farten, så de ikke er til fare for de bløde trafikanter?

Når de kommer med deres påtvungne opdateringer af det it-program, man lige syntes man var godt hjemme i, kan man måske godt tages i at stritte lidt imod. Det siges at være en ofte forekommende reaktion i det hele taget – det at stritte imod nye ideer. Oftest kommer det ud med vendinger som “Det er der intet nyt i..hvad kan denne version bedre end den gamle osv osv ” Ofte ender man med at være glad for opdateringerne og gentage hele sceneriet næste gang nye opdateringer kommer, så hvor længe man stritter er derfor nogen gange mere interessant at blive bevidst om.

Når man debatterer begrebet miljømæssig bæredygtighed i forbindelse med bygnings- og bydelsdesign, bliver begrebet ofte oversat til, at leve et enkelt liv med et minimalt forbrug – et nærmest asketisk liv, for de som helliger sig den gode sag. Altså bliver menneskets udfoldelsesmuligheder underlagt en bæredygtig udviklings-målsætning.

Frem til i dag har denne forståelse for bæredygtigt design været dominerende – og er det stadig sine (lidt for mange) steder. Det er denne forståelse for bæredygtig design, som man kunne kalde “bæredygtig udvikling version 1”.

Men er tiden ikke inde til at bevæge sig videre til en opdatering, hvor løsningerne er tilpasset mennesket, og ikke omvendt?

Hvis det samtidig gør den bredere forståelse af bæredygtighed mere virkningsfuld og helstøbt – er det så ikke endnu mere tidspunktet?
For at skabe grundlaget for en succesfuld og omfattende bæredygtig udvikling skal der være medvirken fra en bred målgruppe, eller rettere: alle. Derfor er det nødvendigt at se på den nye og mere positivt ladede forståelse af bæredygtighed, som ligger i Cradle to Cradle konceptet.

I vers. 1 gør man det det sygt besværligt at køre bil og fjerner parkeringspladserne – i version 2 giver man plads til el-biler så det bliver muligt for almindelige mennesker med langt til arbejde, folk med børn der skal i mange institutioner mange steder, eller ældre svagtgående at leve et normalt liv.

I vers.1 er det vindmøller, solceller og andre synlige teknologier på facaderne/tagene, som gør bygningen/bydelen selvforsynende. I vers. 2 suppleres og erstattes med en optimeret ekstern forsyning baseret på vedvarende energi, en intelligent styring af elforbrug og -produktion, muligheder for lagring, og optimering af mulighederne for indpasning af vedvarende energi.

I vers. 1 bygger man selv sit hus og dyrker sine egne grøntsager – i vers. 2 gives der også plads til de, der måske p.gra. alder, evner eller overskud ikke selv kan bygge – moderne teknologi udnyttes i stedet til at opnå miljøvenlige bygninger og en fornuftig madproduktion.
I vers.2 er det os alle og ikke “de andre” der inddrages – det er den naturlige fortsættelse af vers. 1 – og den bæredygtig byudvikling for fremtiden

I version 1 er bæredygtige tiltag ofte synlige remindere om, at vi skal leve bæredygtigt og være ‘selvforsynende’. I version 2 kan nogle af de allermest afgørende bæredygtighedstiltag være usynlige og en naturlig del af beboernes hverdag – bæredygtighed er blevet en del af hverdagen. Tiltagene indgår i en større helhed – det er ikke længere ø-tanken der trives i mere eller mindre grad, men der ses i stedet på hvordan man kan udnytte og understøtte det omkringliggende samfunds systemer .

Bæredygtig udvikling er de fleste enige om må til – så er tiden ikke ved at være inde til at sænke paraderne og tage imod version 2 nu hvor teknologien er til det.

(indlæg skrevet med stort bidrag fra Cradle2Cradle ekspert Maja Nørgaard, COWI)

Reklamer
3 kommentarer leave one →
  1. Cecilie Breinholm Christensen permalink
    10. marts 2011 16:12

    Jeg er enig!

    Men på den anden side… så kan man vel heller ikke bare sætte sig tilbage og vente på, at “de andre” kommer op i omdrejninger, og det f.eks. bliver muligt at forsyne sig med ren, vedvarende energi udefra, køre i elbiler og handle lokale grøntsager i det lokale supermarked!?

    Især i bygge- og planlægningsbranchen har vi vel et ansvar for at vise en mere bæredygtig vej ved netop at skære ned på energi- og ressourceforbrug til bygninger og transport!?

    Men igen; jeg er enig i, at der også bør være fokus på andre ting som f.eks. livskvalitet generelt, og at den bæredygtige tankegang bør blive en naturlig del af dagligdagen som en måde at leve og omgås hinanden på – og ikke en dårlig samvittighed!

    • Mette M. permalink*
      10. marts 2011 16:26

      Du har helt ret, det må aldrig blive en sovepude at ville være version 2 – bæredygtig. Omtanke i forhold til f.eks. materialevalg må både for nuværende og fremtidigt være en integreret del af byggeriet

Trackbacks

  1. Bæredygtig byudvikling version 2?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: