Skip to content

Bænke, toiletter, tryghed og et sted at være indenfor

14. juni 2011
 
Der er fokus på de ældres behov: Hvad skal der til for at sikre gode faciliteter til de ældre?

Svaret er svært fordi det både er helt usexet og meget ligetil at sikre:

Der skal bl.a. bænke med ryglæn og også et armlæn at støtte sig til. Der skal flere pæne toiletter og gode belægninger, sol og læfyldte pladser og godt lys når aftenen stunder til.

Det er slet ikke så hipe’t som spraglede buler i asfalten eller forsænkede kunstgræsbaner. Det er ikke så dekorativt som vand i kaskader eller tågegus over changerende granit. Og det er selvfølgelig ikke så eksotisk som blåt perlegrus i stjerneformation.

Men er det egentlig  ikke bare om at komme i gang med de små virkemidler med den store effekt?

Carlsberg har man installeret et offentligt toilet og opsat de omtalte ryglænsbænke.

Og så åbner området sig pludselig i al sin diversitet og på kanten til et sprællevende  byområde og giver adgang for nysgerrig slendren eller en egentlig recogniseringstur – også for de ældre.

Tryghed er en anden stor faktor når byrum og sammenhænge skabes:

Tryghed i forhold til almindelig tilgængelighed, er der glatte overflader, for mange trin, dårlig belysning, og svært at komme til, mangler der siddemulighed og adgang til de før nævnte toiletter

Tryghed som fraværet af overvejelser over om ‘der kommer nogen ubehagelige typer’ – fraværet af tanker om ‘man kan lade sin taske ligge’ osv osv.

En tredje god ide er at sikre gode indendørs rum.

Gode offentlige indendørs rum er nærmest et 'must' på vores breddegrader

 

 

Opgrader de danske biblioteker og sørg for gode udendørs opholdsmuligheder i nær tilknytning. Der i et land som Danmark være indendørs offentlige rum, som ikke kun er baseret på konsum.

Genskab gratis adgang til landets museer eller stil krav om egnede opholdsarealer i forhallerne, så der skabes et alternativ til bycentret og banegården for de ældre, der gerne vil lidt ud – også om vinteren.

Byens rum er mere end byens pladser

29. maj 2011

Cykelsti i Barcelona - lidt inspiration til de danske cykelstier

Byrum omtales ofte som om det er stationære ‘stuer’ med fast indretning – med cafeer eller hellere med bevægelsesfremmende installationer, som vi så med mere eller mindre aktivt approach kan henslænge vores afmålte fritid i.

Men for det første er det altså kun en relativ lille del af os, der bruger den forventede tid på byens pladser, endsige render rundt og spiller hacky sack på storetorv. De færreste skater på rækværker, smider trøjer ud på byens kirkeplads for at spille bold med vennerne eller har en identitet som traceurs.

For det andet er byens rum jo meget meget mere end den plads, der nogen gange kan sammenlignes med tidligere tiders stadsstue, som man værdsatte og prissatte. Udover stadsstuen var hverdagsrummene – dem man rent faktisk brugte.
På sammen måde er der ‘pladsen’ på den ene side og så alle de byrum vi bruger i det daglige – ikke som baggrundstæppe for thai, variationer over temaet smoothies eller til recitering, men simpelt hen til at komme frem og tilbage. Som et middel og ikke et mål.

Ser man ud en søndag morgen er gaden fyldt (de er i hvert fald dominerende i billedet) med løbere, hundeluftere og cykelryttere i stramme dragter. Mandag morgen er der også mange cyklister, dog ikke alle i stramt tøj – men på vej i skole og til arbejde, for at handle sammen med bilister og gående, ventende på bus og tog osv osv.

Byens rum er også gaderne til og fra. Og nogen er så sandelig mere inspireret udformet end andre. Nogle gadeforløb er en fornøjelse af bevæge sig igennem, andre understøtter på ingen måde andet end (hurtig) bilkørsel.

Men vil vi virkelig gerne give gode muligheder for bevægelse i det offentlige rum, så må man altså i gang med at tage transportkorridorerne alvorligt. Jeg taler ikke for snirklede privatintimiderende cross-overs gennem andre menneskers karrerum og jeg taler ikke for solocykelstier, hvor ingen andre er forment adgang (og som jeg f.eks.  ikke selv har super meget lyst til at benytte uden for højlys dag) Jeg taler bare om virkelig veltilrettede gadeforløb, gode brede cykelstier, plads til at løbe på rulleskøjter, fortove med smuk og behagelig belægning prioriteret midt i det hele.

Kan det ikke snart være tid til at vende blikket lidt væk fra stadsstuen og så også give den lidt gas i hverdagsrammerne, så vi rent faktisk får lyst til at bruge byens rum og skabe det liv alle efterspørger.

Herfra hvor vi står

15. maj 2011

Konkurrenceprogram til Campuspladsen, grafik COWI

Herfra hvor vi står,
kan vi se os omkring – til alle sider
Det bevæger sig når vi går
det forandrer sig i alle tider
Måske skønne Niels Skousen ikke havde byudvikling i tankerne dengang for længe siden, da han skrev ordene – men de passer ikke desto mindre med udfordringerne når der skal skabes udvikling i byerne. For byerne holder ikke pænt ind til siden og venter på at vi har udviklet for så at blinke ud på banen igen og fortsætte livet. Næ..de knalder jo ligesom bare derud af, som om det liv der foregår her og nu også havde en vis berettigelse. Godt for det – svært for de, der skal tænke og arbejde i strategier og planer for byens udvikling – især de strategier, der både skal udvikles noget af her og nu og også have langsigtede mål.
Men et fuldstændigt grundlæggende vilkår! og helt essentielt at gribe, især når man er inde i byerne.
Og midt i al bevægelsen skabes byrum, der skal tænkes på ny – nye byrum og omtænkning af gamle.
På Carlsberg er der lige udskrevet 2 konkurrencer om 2 nye byrum. Man kan ikke tage ud og se ‘sitet’, for bydelen er under forandring, den ene toner delvist frem – den anden får helt nye vægge og leder man finder man en masse bygninger, lige der hvor pladsen skal ligge.
2 konkurrencer der byder på klassiske udfordringer: uderum hvordan er det man gør det i DK med vores vejr – hvordan skaber man attraktive åndehuller og inspirerende udfoldelsesrum, også når solen ikke kan nå pladsen dagen lang? hvordan holder man styr på 20.000 daglige brugere, der forventes at drible over den ene plads dagligt?
Konkurrencerne findes på http://www.carlsbergbyen.dk/255/konkurrencer

Og omhandler både Stationspladsen og Campuspladsen på Carlsberg.
Det er byrum der skabes midt i en byudvikling. Pladserne kommer nok til at ligge fast, men omgivelserne, forudsætningerne, brugerne bevæger sig når vi går og forandrer sig i alle tider.

Konkurrenceprogram til Stationspladsen, grafik COWI

Fra trafikkryds til opholdsplads

1. maj 2011

Når man ser Danmarks mindre byer fra luften er det jo ganske klart at byerne er dannet omkring vejkrydset. Samlingen omkring krydsningsfeltet med større chance for ‘passers by’ og mindre afstand til næste by ved det næste kryds.

Ved krydset var sandsynligheden for nyt udefra større, her kom de farende på vej igennem og videre eller blot på vej hjem.
En attraktion, en attraktor, a place to be.
Op groede små byer med facaden mod krydset og køkkenhaverne på bagsiden. Nu i form af en attraktiv udsigt over natur, marker og skove fra bagsiden.
Samtidigt er krydset transformeret fra nyhedstation og livgiver til støjcentral og i værste fald livtager – i hvert fald livsfarlig.
Der er ikke grundlag for – eller småbørnsfamlienerver til – rekreative udfoldelser, småpetanque og passiaren ud til landevejens forsøg på at sænke den gennemkørende trafik fra 80 til 50 km/t.
Dette vejkryds er nu nogen steder blevet byens dilemma: Det er her ud til byen vender – ingen ønsker en alternativ omfartsvej til at gennemskære deres trampolin, drivhus og/eller rosenbed. det er også en ret dyr løsning og efterlader stadig byen med et behov for at ‘putte’ bylivsfaciliteter ind i det nu stille gaderum
Samtidigt er det jo netop en lillebys udfordring at den har behov for liv udefra – ikke hele tiden, men måske faktisk i samme form som datidens – lidt nyt fra verden, lidt ukendt liv til at krydre hverdagen, lidt uventede møder mellem mennesker og en ret til at slendre forbi uden ærinde og det uden at virke underlig.
Men skabes et nyt centrum væk fra trafikken, hvem finder så hen til pladsen? Hvis baghave skal så ‘vendes’ om og hvem har et ærinde, der kan invitere til slendren og uformel ‘passing by’ alligevel?
Hvorfor ikke hipe’ de sociale aktiviteter, der allerede udfoldes ved skolegård og idrætsplads? hvorfor ikke lade hånt om tidligere tiders behov for at stimle omkring kro og kirke og udbygge byens nye centrum herfra?
Tidens trend er – fortsat og i stigende grad endda – bevægelse. Det har det nu været længe nok til at man bør satse lidt på denne insisteren på et sundere liv – skab byens nye centrum omkring børnenes rum, og tag selv del så de også bliver de voksnes rum.

Måske er vi faktisk klar til byudvikling

21. marts 2011

I 1970’erne satte en overborgmester sig for at rydde op i spekulationsbyggeriet fra slutningen af det 19.århundrede/starten af det 20 århundrede. Ud skulle 3.baggård og lejligheder med ringe isolering minusbad og deletoilet på trappen.
Ud røg baggårdsbyggeriet – og en forarmelse de, der selv har været en ‘ægte’ del af den type boliger, ikke længes tilbage efter. Men ind kom….ikke så meget. Tarveligt nyt spekulationsbyggeri, intet liv mellem husene andet end en anden form for forarmelse – nu ikke rigtig til at forklare sig fra.
Ind kom også en gru for moderne arkitektur – hvis det var, hvad det ville bringe, så var det bare om at holde fingrene fra fadet. Byfornyelsen tog smag af denne skræk for hvad der ville ske, hvis man slap arkitekterne løs.
I stedet valgte man superhundedyre renoveringer af eksisterende byggeri – flot og alt for at undgå at skulle bygge forfra. Det tog rigtig lang tid før man kom sig over forskrækkelsen – måske også noget tid før man fandt de gode eksempler på vellykket sammenhængende by-bebyggelse.

Byudvikling i 1.klasse og så midt i København. Lundgaard og Tranberg og SLA Landskab

Derfor er det ekstra meget værd at notere, at der nu er bygget flere kvarterer og planlægges endnu flere. Vi tør simpelt hen igen tro på at nyt kan være godt, attraktivt, hyggeligt, smukt – det sted man gerne vil bo.
Og når det så er sagt er det så også nu vi skal insistere på de gode boliger, de gode uderum og de gode sammenhænge mellem nabokvarterer. Byudvikling med tiltrækkende byrum, med bæredygtige løsninger og med gode infrastrukturelle løsninger, der giver mulighed for de ‘rigtige’ trafikvalg er fra nu af et must. For når nu vi tør vælge nye bebyggelser – så behøver vi ikke leve med down-side af at bo i eksisterende rammer – nemlig alle forklaringerne for hvorfor alt det bæredygtige ikke kan ske lige hér.

Rundt om i verden dukker flere og flere spændende bæredygtige byudviklingsprojekter op – Annemarie Meisling, Group Sustainability Director fra COWI har udgivet

Sustainability report 2010: Customers sharpen focus on sustainability med fokus på emnet

http://www.cowi.com/menu/NewsandMedia/News/Pages/sustainabilityreport2010.aspx

 

Var byen klar til fastelavnsbørnene?

20. februar 2011

Så kom fastelavnsdag, lige så på rette mandag for den tjekkede og lige så overraskende og hmm “vil du være et rigtig uhyggeligt/smukt prinsessespøgelse” for den mindre forberedte forælder…anyway fastelavn og gaderne fulde af fantasifuldt klædte børn. Børn, der bryder ud af flyverdragten og møder vuggestue, børnehave og indskoling i farverig udklædning og i skærende kontrast til byens vægge.
Fastelavn i denne forbindelse som illustration på at byen skaber sine beboere. For skulle fastelavnsbørnene gå rundt i matchende omgivelser, måtte der vel milde farver, runde former og spir og tårne og isbjerge og varmehavstrømme til midt i byen for at danne en ordentlig kulisse?

Billede af Anette Andersen

Husker man at se på sin by med de øjne: er den den rigtige baggrund for mit menneskesyn. Er det sådan byen skal se ud for at opfostre og danne nye borgere i byen, er det sådan rammerne bedst understøtter det liv jeg gerne vil bringe videre
Er det fordi vi simpelt hen i bund og grund er ret enige om hvordan byer skal se ud, er vi måske stivnet – bare lidt – i en forestilling om hvordan ‘man’ skal gøre når man skaber byer
Vælger vi i stedet at se lidt til højre og lidt til venstre og så lidt med noget smart byggeri – og glemmer vi pludselig at tænke over om lige dét romerske gadegrid skaber lige dé rammer om dét liv man søger at promovere, om forstæder i sydtyskland udover at have byggeri af bæredygtig karakter rent faktisk giver bylivskvaliteter, man selv ville gå efter – for det er vel at skabe rammerne for det liv og de mennesker vi gerne vil give alt det gode, vi søger i byudviklingen?
Men et eller andet sted – sikkert båret af mange gode grunde – kommer byerne og deres nye kvarterer mere til at ligne hinanden end til – bare en gang imellem – at ligne nogens drømmeby.

Den udenlandske inspiration – er det et globalt udtryk

8. februar 2011

Engang var udlandet = Barcelona, så blev det = Lyon, så har det været Ruhr, Vancouver og Hamborg osv, men hvad er det vi gerne vil inspireres af og skulle vi måske være lidt mere fokuserede på hvad vi mener, når vi ønsker at hente udenlandske erfaringer og referencer ind i byudviklingsmindsettet.
Fjollede basketbaner på 50 kvm. gul asfalt fittet ind mellem to store boligblokke lige ned i havnekajen kan nok se totalt trendy ud – men så er det det trendy man kan tage med sig – ikke det med den idrætslige udfoldelse og bevægelsen.
Pladser med udendørs amfie med storskærm, skal godt nok udføres med følelse, hvis det koncept skal bringes til et land med p.t. 7 måneders høj isføring…blot for at tydeliggøre alle faldgruberne, når det pludselig virker som om “det udenlandske” er mere interessant end fortolkningen af inspirationen.
Dybest set er det måske grundliggende noget forkert i overhovedet at tale om at hente inspiration i udlandet, for det kan vel aldrig være en kvalitet i sig selv om inspirationen er hentet nationalt eller internationalt, om kilden til fornyelsen er hevet ud af havnefronten på Manhattan kan vel ikke være særlig interessant i sig selv – det interessante er vel om det nedlagte stykke motorvej, der er omlagt til parkstrøg kan inspirere til en byrumsbearbejdning, der ville være for cool i et andet projekt – eller om det vilde er kontekst, det overraskende brud med forestillingen om the american way osv?Der hvor det rykker må være i fortolkningen – Hvordan bringes inspirationen fra det ene til det andet rum?
Gode eksempler er relevante eksempler. Som inspiration er de ikke gode ‘i sig selv’, men gode i forhold til den kontekst de skal inspirere, relevante fordi de er udviklet alene med kommercielle midler, fordi de kun henvender sig til kørestolsbrugere eller fordi de kalder til bevægelse for 70+ gruppen, men ikke bare sådan frit svævende. De kan være afsindig smukke, så man ikke ved hvor man skal se hen, men inspirationen til et andet projekt, kvaliteten ved at overføre til en anden kontekst, den må være klar.
Selvfølgelig må man da ud og se sig omkring – andet ville være selvtilstrækkeligt på den indskrænkede måde, men om ‘ud’ er her eller der er vel dybest set sagen fuldstændig uvedkommende?